Online Marketing med Google Tag Manager

Optimer din online marketing med Google Tag Manager

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Indholdsfortegnelse

Google Tag Manager bruges mere og mere inden for online marketing – men hvad er Google Tag Manager? Er værktøjet overhovedet relevant for dig? Hvis du er i tvivl, så spørg dig selv:

  • Har du en hjemmeside?
  • Vil du gerne vide hvad dine besøgende foretager sig på sitet, og hvor de kommer fra – f.eks. ved hjælp af Google Analytics eller Facebook Analytics?
  • Lyder det uoverskueligt og besværligt, at indsætte scripts i kildekoden?

Hvis ja, så er Google Tag Manager det perfekte værktøj til dig.

Med Google Tag Manager kan du udnytte det fulde potentiale af din datadrevet online marketing.

Når du har læst dette indlæg, vil du have den basale viden om Google Tag Manager, og kan afgøre om du har brug for værktøjerne. I næste uge skriver jeg et indlæg om, hvordan du opretter din egen Google Tag Manager. 

Hvad er Google Tag Manager?

For at forstå Google Tag Manger, skal vi forstå hvad et ’tag’ er.

Hvis du har lavet lidt online markedsføring med din virksomhed, har du sikkert set denne kodestump før.

Dette kodestykke er Facebooks ’tag’, og den indsamler informationer om de besøgende og deres adfærd på din hjemmeside, og sender data til din Facebook annonceadministrator.

Google, Linked In, Snapchat og mange andre har deres egne tags, som indsættes enkeltvis på siden, hvis du bruger flere af dem. Der findes en lang række forskellige tags med forskellige funktioner, og du kan frit integrere så mange, du ønsker på din hjemmeside.

Opsætningen af et tag kræver normalt at du manuelt indsætter hvert enkelt kodestykke separat på din hjemmeside. Det kan være en uoverskuelig og meget tidskrævende opgave – ikke mindst fordi, at det også forudsætter, at du løbende justerer, opdaterer og vedligeholder de enkelte tags, så du får den mest målrettede og præcise tracking.

Google Tag Manager er et effektivt og fleksibelt værktøj fra Google, der giver dig mulighed for at opsætte og styre alle dine tags (deraf navnet ’Tag Manager’) på vigtige målepunkter på din hjemmeside eller webshop. Helt på egen hånd! Det er ikke nødvendigt at kunne forstå kode, for at bruge Google Tag Manager (GTM).

Med GTM samler du alle tags fra Google, Facebook mm. på ét sted. Google Tag Manager kan derfor ikke bruges til at analysere data, men fungerer som en budbringer af data mellem din hjemmeside og dine analyseværktøjer.

Derfor kan du med GTM opsamle præcise data på dine besøgendes adfærd på din hjemmeside, og arbejde struktureret med din tracking, så du kan optimere din online forretning.

Hvorfor bruge GTM?

Hvorfor er GTM nødvendigt for din hjemmeside, når Facebook Pixel og Google Analytics fungerer udmærket, spørger du måske?

Det skal du fordi GTM ikke i sig selv analyserer data, men er et bindeled mellem din hjemmeside og dine analyseværktøjer fra Google, Facebook, Linked In og mange andre tredjeparts programmer.

Google Tag Manager

Når du arbejder med GTM, kan du altså håndtere alt din tracking fra ét brugervenligt og overskueligt betjeningspanel, med kun én kode på din hjemmeside. Du får ét samlet overblik, hvor du kan tænde og slukke for de sporinger, som du mener er relevante for din side.

Du slipper derfor også for at indsætte de mange kodestykker fra de forskellige værktøjer enkeltvis på din hjemmeside, som vil spare dig både tid og penge.

Det gode overblik og den sparede tid er guld værd for både store og små virksomheder.

Tags, Triggers, Variables

Ligesom så mange andre platform har GTM et unikt ordforråd, som er nødvendigt at kende til, når du bruger værktøjet. I GTM er det tags, triggers og variables.

Tag, Triggers, Variables

Tags

Som skrevet før er tags kodestumper, der opsamler data og sender til diverse marketingsplatforme.

Her er et kodestykke fra Google Analytics.

Google Analytics Tracking Code

GTM gør det lettere for dig at oprette og implementere disse tags på din hjemmeside. Gennem systemet kan du oprette og udgive tags uden at skulle kode dem selv.

Google understøtter flere hundrede forskellige tags fra forskellige 3. parter. Du kan også lave dine egne tags, hvis Google ikke understøtter den tagkonfiguration, du ønsker at bruge.

Triggers

Et tag vil altid være forbundet med en trigger (eller udløser).

En trigger er den regel der skal opfyldes, for at et givent tag aktiverer og sender data. Når den aktiveres, sendes data til den tilknyttede platform.

Et tag er dermed ubrugeligt uden en trigger – den vil aldrig nogensinde sende noget.

En trigger vil hele tiden ’lytte’ efter et event på dine hjemmeside f.eks:

  • Sidevisninger
  • Kliks
  • Formularindsendelser

Og mange, mange, mange flere. Mulighederne med Google Tag Manager er uendelige.

Variables

For en programmør er en variabel et symbol i koden, der bruges til at repræsentere en værdi, der vil ændre sig. Variabler i Google Tag Manager udfører samme funktion, og bruges både i triggers og tags.

  • Variabler i triggers bruges som et filter, der angiver hvornår et bestemt tag skal udløses. Eksempel: Udløs en sideindlæsning, når variablen er “eksempel.com/index.html”.

  • Variabler i tags bruges til at registrerer dynamiske værdier. Hvis du f.eks. har en webshop, skal transaktionsværdien og de købte produkter kobles på et konverteringstag. Hver kunde vil købe forskellige produkter til forskellige værdier, derfor kalder vi værdien en variabel.

Variabler binder derfor tags og triggers sammen i Google Tag Manager.

Hvordan opsættes Google Tag Manager?

I næste uge laver jeg et indlæg, der guider dig gennem opsætningen af Google Tag Manager og hvordan du bruger det til at arbejde målrettet med din datadreven markedsføring. Skriv dig op på nyhedsbrevet, så er du den første der får besked.

Freelance webpartner Mads Sørensen
Mads Sørensen

MS Webpartner

All-round webpartner specialiseret i Wordpress, Simplero og online marketing.

Derfor blev jeg selvstændig

Tanken om at blive selvstændig startede i foråret 2020, da Danmark lukkede ned for Corona. En travl hverdag med 25 timers konkurrence svømning om ugen

Læs mere »
0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x