Derfor blev jeg selvstændig

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Indholdsfortegnelse

Tanken om at blive selvstændig startede i foråret 2020, da Danmark lukkede ned for Corona. En travl hverdag med 25 timers konkurrence svømning om ugen og skolegang på 3. år i gymnasiet, blev erstattet med lange, kedelige dage gående derhjemme. Fra den ene dag til den anden, havde jeg ingen idé om, hvad jeg skulle give mig til. Den ekstra tid jeg nu endelig havde til mig selv, besluttede jeg ikke måtte gå forgæves. Et par dage efter nedlukningen, hvor chokket endnu ikke havde lagt sig, besluttede jeg, at der skulle ske et radikalt skifte i mit liv.

 

Begyndelsen

Jeg har altid været god til det med teknik. Det er lettere, når man vokser op med det. Jeg begyndte at interessere mig for hjemmesider allerede som 15-årig, der senere får mig til at tage en teknisk uddannelse i kommunikation og programmering.

 

Jeg vidste, at jeg skulle bruge min tekniske know-how og nørdede baggrund, men jeg viste ikke helt hvordan endnu.

 

En dag i slutning af marts, mens jeg gik rundt og kedede mig derhjemme, fik jeg en besked fra en bekendt. Personen havde brug for teknisk assistance i softwaret Simplero, som jeg på dette tidspunkt aldrig havde hørt om før. Det var lige en opgave for mig. På en weekend sætter jeg mig ind i Simplero’s system og løst problemstillingen. Fra det punkt af kendte jeg mere eller mindre kernefunktionerne i Simplero udenad. Jeg lærte hurtigt, og det vidste jeg allerede der.

 

Imens jeg opsatte kurser for vedkommende, besluttede jeg mig for at starte min egen solovirksomhed. At kunne bruge smarte it-systemer, sætte ting i system, lave værdi for andre, samt den lille smag af frihed som selvstændig, gav mig en fantastisk energi. Jeg kunne mærke jeg var født til det, og det var det jeg skulle beskæftige mig med.

 

Eksekvering

Jeg begyndte at lave min egen hjemmeside, den første vel og mærket. Køn blev den ikke, men det viser igen at rejsen som selvstændig startede med det simple mål om blot ’at lære det’. Learning by doing på bedste vis. Jeg grublede længe over en forretningside, som langsomt tog form i mit hoved og gennemovervejet mange gange i min søvn. Jeg tøvede lidt, men til sidst stod ambitionen og forretningsideen klar; en konsulent der kunne klare alt indenfor web og hjemmeside – en webpartner.

 

April 2020 fik jeg mit CVR-nr. som 18-årig. Jeg manglede dog stadig kompetencerne til at lave ’rigtige hjemmesider’ og online marketing, så jeg begyndte med at yde service i Simplero, der blot blev starten på et meget større projekt. Jeg tog straks kurser i design, UX/UI, og online marketing, og jeg dykker stadig dags dato dybere ned i emnerne, og bygger videre på min viden.

 

Her et halvt år senere føler jeg mig nu klar til at yde service indenfor WordPress og online marketing. Jeg er nu blevet freelance webpartner på fuld tid.

 

Er jeg en komplet webpartner? Nej – og bliver jeg aldrig. Der vil altid være mere at lære. Jeg vil hele tiden udbygge min viden, og blive klogere om alting indenfor web og marketing.

 

Mens jeg pudser detaljerne af og samtidigt lærer lidt undervejs, skal jeg ud og have de nye kompetencer i brug. Den første opgave bliver opsætning af nyt design for Sundfokus’s hjemmeside.

 

Bloggen fremover

Planen for denne blog er, at jeg deler tips og tricks til forskellige it-værktøjer, og hvordan man mest effektivt kan udnytte dem. Derudover nogle almindelige tekniske udfordringer og løsninger på disse. Hvis du vil læse med, kan du få besked via. nyhedsbrevet, som du tilmelder dig nedenfor.

Freelance webpartner Mads Sørensen
Mads Sørensen

MS Webpartner

All-round webpartner specialiseret i Wordpress, Simplero og online marketing.

Derfor blev jeg selvstændig

Tanken om at blive selvstændig startede i foråret 2020, da Danmark lukkede ned for Corona. En travl hverdag med 25 timers konkurrence svømning om ugen

Læs mere »
0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x